Historie
Aller Petfood udspringer af Aller Mølle, hvis historie sandsynligvis går helt tilbage til vikingetiden.
Aller Mølle var indtil 1769 ejet af kongen, som forpagtede den ud, derefter blev møllen drevet af skiftende ejere. Efter krigen i 1864 kom den dansk-tyske grænse til at ligge nord for Aller Sogn, og Aller Mølle blev afskåret fra mange af sine tidligere kunder.
Den daværende møller ved navn Ferdinand Tams solgte Aller Mølle til et aktieselskab ejet af danskere, selv om de tyske myndigheder kritiserede dette. Møllen blev moderniseret og senere solgt igen, denne gang i 1910.
Den første Bylling på Aller Mølle
Møllersvend Frederik Bylling blev ansat og bosatte sig på Aller Mølle. Fordi Frederik Bylling var dansk statsborger måtte han og hans kone kun opholde sig på møllen i dagtimerne, men de skulle tage hjem på den danske side af grænsen om natten.
Sønnen Hans Jørgen Bylling fødtes som dansk statsborger, men under første verdenskrig i 1914 blev grænsen lukket og mølleren og hans familie måtte tage fast ophold i Aller, i den tyske del af landet.
Generationerne på Aller Mølle
Efter en brand i 1911 sørgede Frederik Bylling for at møllen blev moderniseret, men først i 1921 lykkedes det ham at købe Aller Mølle.
Sønnen Hans Jørgen Bylling fik efter endt studentereksamen en uddannelse indenfor mølleribranchen og han overtog som 2. generation Aller Mølle i 1938. Han udviklede møllen i takt med ændrede krav fra kunderne og var klar til produktion af pelleteret svinefoder, da dette behov opstod i 1950’erne.
Da var Hans Jørgen Bylling og hans kone Misse flyttet ind på møllen, hvor de fik fire børn med Povl fra 1946 som den ældste, derefter Birgitte i 1948, Kirsten i 1951 og Hans Erik i 1953. Både Povl Bylling og Hans Erik Bylling blev med tiden engageret i familievirksomheden, og dermed var 3. generation en realitet.
Opdeling sikrer fokus
Med en tradition for løbende innovation gik man i 1968 i gang med også at servicere dambrugssektoren, mens petfood-produktionen blev tilføjet i 1979.
På baggrund af den stærke vækst i Aller Mølle Group og diversificering på de tre fokusområder landbrug, dambrug og petfood valgte ejergruppen i 2007 at bevare fokus via af en deling af gruppen. Derfor førtes dambrugsdelen videre af Hans Erik Bylling i Aller Aqua Group regi, mens Aller Petfood og Aller Mølle førtes videre som Aller Mølle Group.
En fremtid fuld af muligheder
I 2009 blev det tydeligt, at udviklingen på det danske landbrugsmarked resulterede i en dramatisk ændring af behovet for grovfoder. Af denne grund tog Povl Bylling ApS den svære beslutning af sælge Aller Mølle og samle sine kræfter udelukkende om Aller Petfood.
I dag omfatter Aller Petfood tre fabrikker - en i Danmark og to i Rusland - og under det nye holdingfirma Povl Bylling ApS oplever virksomheden den ene succes efter den anden.
Selvom Bylling-familien har stærke bånd til den oprindelige fabrik, er der ingen tvivl om, at salget af Aller Mølle og fokuseringen af sine styrker udelukkende på Aller Petfood er den rigtige beslutning.
Fremtiden? Potentialet på markedet for kæledyrsfoder har allerede vist, at dette er det rette sted for Bylling at lægge sine kræfter. Med en ny strømlinet kæledyrsfodervirksomhed, som lægger stor vægt på fremtidig vækst og udvidelse, er Povl Bylling ApS nu frit stillet til at realisere sine planer med fornyet energi og tillid.


